| Forsiden | Egelund Idrætscenter | Hovedforeningen |

Alle nyheder fra alle afdelinger - arkiv


05-03-10 Motion

Fællesløbetræning fra Silkeborg til Ry

Skærtorsdag den 1. april er der mulighed for både at få mange kilometre i benene og opleve noget af Danmarks smukkeste natur, når Jørgen Langager fra HGF Hammel arrangerer løbetur fra Silkeborg til Ry.

Arrangementet foregår ved, at alle mødes ved Stationen i Ry og tager toget sammen til Silkeborg, hvorefter man løber gennem skoven tilbage til Ry.

Der er afgang fra Ry Station kl. 12.18. Kom i god tid. Der skal trækkes togbillet i automaten inden afgang fra Ry. Der skal bruges mønter eller dankort til automaten. Pris: 35 kr.

Løbeturen er 24 km. Men der er også mulighed for at nøjes med at løbe til Hotel Julsø (17 km) eller Slåensø (13 km). Begge steder er der afhentning og transport tilbage til Ry.

På løbeturen passerer du 7 broer og 9 søer; Vejlsø, Brassø, Avnsø, Borresø, Slåensø, Julsø, Birksø, Lillesø og Rye Mølle Sø.

BMIere, der har lyst til at deltage, kan enten bare møde op på det aftalte tidspunkt ved Ry Station eller maile til Sebastian på sebastian.best@infogrindsted.dk, som sørger for at koordinere kørslen. Sebastian er muligvis i England fra den 25/3, så du skal maile til ham senest den 24/3. Ellers mød bare op i Ry som sagt.